Download den nyeste Flash Player.
3D-teknologi
Som at være der selv
Forestil dig, at du i bogstavelig forstand er opslugt af handlingen i din yndlings-3D-film. Bang & Olufsen gør forestillingen til virkelighed med den nye 3D-teknologi.
I modsætning til den almindelige todimensionale fjernsynsoplevelse giver 3D-fjernsyn dig følelsen af at blive flyttet fra sofaen til selve stedet for filmens handling. Hele hjemmeunderholdningsbranchen er med på 3D-bølgen med Blu-ray-afspillere, der kan håndtere 3D-materiale, samt udsendelser via kabel og satellit og spil i 3D.
Se i 3D
Selve optagelsen af 3D-film er en spændende proces, der efterligner måden, vi ser omverdenen på. Effekten opnås ved, at to kameraer monteres ved siden af hinanden i en indbyrdes afstand, der svarer til afstanden mellem to øjne. Når vi ser den færdige film, sendes billederne til venstre og højre øje i en regelmæssig sekvens – såkaldt stereoskopisk 3D.
3D-effekten opnås ved hjælp af briller med active shutter-teknologi, der afkoder det kameraerne har optaget. Active shutter-brillerne synkroniseres med dit Bang & Olufsen fjernsyn via et infrarødt signal. Stereoskopisk 3D har den fordel, at en 3D-film kan opleves i Full HD, hvor opløsningen ved andre metoder kun er det halve af Full HD. Et kompromis vi ikke kunne leve med.
Resultatet er den forbløffende oplevelse af at være midt i handlingen.
Fokus på fremtiden
Ser man på branchens fremskridt inden for optage- og redigeringsudstyr samt de produkter, der gengiver materialet, er 3D-oplevelser tæt på at slå igennem som global underholdning for et stort publikum. Og inddrager man de avancerede platforme inden for forbrugerelektronik, der gør oplevelserne mulige, vil det store 3D-boom ikke være i biograferne, men i dagligstuen.
Den nye generation af 3D-fjernsyn er allerede på markedet, så lad dig gribe af sensationelle 3D-billeder og fantastisk lyd fra Bang & Olufsen. Levende billeder får en helt ny betydning.
