For at se dette website skal du have Adobe Flash Player installeret, og din browser skal tillade JavaScript.
Download den nyeste Flash Player.

Lydsystemer til biler  »  Audi  »  Advanced Sound System Audi A8/S8 (D3)


Advanced Sound System Audi A8/S8 (D3)

Forkæl bare dig selv

Du har sikkert bemærket, hvordan musik enten kan forbedre eller forværre din køreoplevelse, afhængigt af musiksystemet.

Med Bang & Olufsens Advanced Sound System i din nye Audi venter der dig en køreoplevelse af en anden verden. Den underspillede elegance og fremragende lydkvalitet gør din bil til dit yndlingssted – også når det handler om at lytte til musik.

Lyt godt efter

Advanced Sound System til Audi består af intet mindre end fjorten højttalere, som hver forsynes af sin egen forstærker og samlet leverer 1.000 watt. Men ligesom det ikke kun handler om hestekræfter og drejningsmoment i forbindelse med biler, så handler det heller ikke kun om lydstyrke og watt med lydsystemer. Det handler om at udnytte al den kraft på en intelligent måde. Og det er netop, hvad Bang & Olufsen har gjort. Alle vores lydingeniører er trænet i at omdanne de højteknologiske egenskaber i Advanced Sound System til en kraftfuld, men samtidig perfekt afbalanceret lydoplevelse for dig og dine passagerer.

Små nyskabelser, store resultater

Denne fantastiske lydoplevelse stammer egentlig fra Bang & Olufsens unikke kombination af teknologiske nyskabelser. Tag f.eks. ICEpower forstærkerne, som sørger for det kraftfulde fundament i lyden – men uden at fylde eller afgive lige så meget varme som almindelige forstærkere.

Acoustic Lens Technology bidrager i høj grad også til den fantastiske lydoplevelse, som vil tryllebinde dig, hver gang du lytter til Bang & Olufsens Advanced Sound System. Selv aktiveringen af lydsystemet spiller en stor rolle; bare læg mærke til, hvordan de to akustiske linser stiger op fra instrumentbrættet – så forstår du, hvad vi mener. De leverer både en ekstremt præcis lyd til alle i bilen, takket være deres 180-graders vandrette fordeling af lyden, og de tilføjer et visuelt strejf af magi til bilen.

Skræddersyet lyd til alle i bilen

Digital Signal Processing-platformen med 14 kanaler og perfekt integration med Audis egen brugergrænseflade, Multi Media Interface, gør det muligt at vælge mellem fire lydindstillinger: førersædet, begge forsæder, bagsæderne eller alle sæder. Disse indstillinger deler samme funktion: Lyden tilpasses øjeblikkeligt til de skiftende støjforhold. Samtidig sørger systemet for, at du ikke bliver afbrudt midt i en telefonsamtale af GPS-damen, som fortæller dig, at du skal dreje til venstre om 500 meter.

Rå elegance på farten

Højttalerne i Bang & Olufsens Advanced Sound System er monteret i forseglede trykkamre og skjult bag aluminiumsgitre af højeste kvalitet. På denne måde matcher de resten af bilens interiør – og din forkærlighed for rå elegance og diskret luksus. For du kører trods alt i en Audi, ikke?

» Tekniske specifikationer