For at se dette website skal du have Adobe Flash Player installeret, og din browser skal tillade JavaScript.
Download den nyeste Flash Player.

Fordelene ved at have to telefonlinjer

Med BeoCom 5 kan du have to separate linjer i det samme telefonsystem. BeoCom 5 er skabt til den moderne livsstil, uanset om du bruger de to linjer til at holde private og arbejdsrelaterede opkald adskilt eller til at have to aktive opkald samtidigt.

Telefonen har sin egen dedikerede base, BeoLine 2, som indeholder en telefonbog med plads til 400 navne og numre. Den kan tilsluttes to separate linjer på netværket, så den travle familie kan have to eksterne opkald samtidigt på det samme telefonnetværk.

Faktisk kan der tilsluttes op til otte håndsæt til et enkelt system, og flere håndsæt kan være aktive på samme tid. Det er f.eks. muligt at håndtere to eksterne opkald og et internt opkald samtidigt. Forestil dig f.eks. en situation, hvor far og søn bruger de to eksterne linjer, og mor i køkkenet vil bruge håndsættet til at ringe til datteren i kælderlegerummet for at fortælle hende, at aftensmaden står på bordet. Det er ikke et problem med BeoCom 5, der er indbegrebet af fuldstændig fleksibilitet. Endnu en fordel er, at de interne opkald er gratis.

BeoCom 5 understøtter desuden IP-telefoni eller VoIP (Voice over IP). Det vil sige, at hvis din internetudbyder også leverer telefoni, kan du slutte BeoLine 2 basen til en VoIP-boks, som understøtter telefoni med to linjer. Hvis du slutter BeoLine 2 til både internetforbindelsen og den traditionelle PSTN-telefonlinje, kan du modtage opkald via internettet på en linje og samtidig have en sikker fastnetlinje som anden linje i tilfælde af, at din internetforbindelse bliver afbrudt.

BeoCom 5 kan kun bruge to linjer, hvis den er tilmeldt BeoLine 2 basen. Telefonen kan bruges med tidligere BeoLine basemodeller samt med BeoCom 6000 basen, men så understøtter telefonen kun én linje.