For at se dette website skal du have Adobe Flash Player installeret, og din browser skal tillade JavaScript.
Download den nyeste Flash Player.
Download den nyeste Flash Player.
BeoLink Wireless 1
| Ingen kabler. Ingen kompromisser Du kan nu trådløst tilslutte hvilken som helst højttaler fra det aktuelle Bang & Olufsen udvalg til en audiomaster ved hjælp af BeoLink Wireless 1. Nu kan du nyde cd-kvalitet overalt i hjemmet, uden at du behøver kabler. Alle data transmitteres ukomprimeret via en meget stabil trådløs teknologi, uanset om kilden er en computer-, cd-, radio- eller fjernsynslyd. Der er ingen hørbare forsinkelser, udfald eller skratten. Der er kun den velkendte Bang & Olufsen lydkvalitet i rum, hvor den ikke tidligere kunne opleves. ![]() Alsidighed og enestående lydkvalitet Omsider er det blevet muligt trådløst at overføre lyd i en kvalitet, der lever op til Bang & Olufsens standard. Du kan nu nyde fordelene ved trådløshed uden at have problemer med ikke-testet teknologi. BeoLink er allerede det førende medie til integration, men er nu blevet endnu mere alsidigt og brugervenligt. |
Nem installation og opsætning Den fysiske BeoLink Wireless 1 fungerer enten som sender eller modtager. Du skal bruge mindst én af hver. BeoLink leveres i det hensigtsmæssige og kompakte Bang & Olufsen design. Den gør sig godt, uanset om den står på hylden eller er monteret på væg eller loft. Den kan også anbringes skjult, da infrarødmodtageren til Beo4 fjernbetjeningen er en separat enhed. Installationen er meget nem. Da der ikke er behov for at føre Master Link kabler gennem huset fra hovedsystemet, kan du leve i lykkelig uvidenhed om slagbor og rillefræsere. Opsætningen går som en leg. Sæt omskifteren på sender eller modtager, anbring enhederne tæt på hinanden og tryk på forbindelsesknapperne, så enhederne kan finde hinanden. Du risikerer ikke at opfange naboens musik. Fleksibel placering og størrelse BeoLink handler om at flytte oplevelsen, ikke udstyret. Det har Bang & Olufsen sagt i årevis. Hvis du beslutter at udvide dit system med flere linkrum, behøver du blot endnu en modtager og et par BeoLab 4000 e.l. Du kan få musik i alle rum, der har et vægstik. Vil du have musik i hele herregården? I teorien kan du have 21 sæt linkhøjttalere, der spiller samtidigt, hvis du udvider systemet med et par sendere. |


