For at se dette website skal du have Adobe Flash Player installeret, og din browser skal tillade JavaScript.
Download den nyeste Flash Player.

BeoSystem 3

Backstage-adgang til din hjemmebiograf
Vi præsenterer BeoSystem 3 - den højavancerede, alsidige "scenemester" til din personlige hjemmebiograf. Ikke alene indeholder BeoSystem 3 den mest sofistikerede billedmotor på markedet i dag, den er også modulbaseret og fleksibel, så du har mulighed for at opgradere din hjemmebiograf på et senere tidspunkt. I avancerede opsætninger er BeoSystem 3 i stand til at styre både en fladskærm, som fx BeoVision 4, og en projektor samtidig. Hvis du har planer om at installere en hjemmebiograf, er BeoSystem 3 det første, du får brug for.


Alle de rigtige forbindelser

Du kan tilslutte næsten hvilken som helst kilde til BeoSystem 3: Systemet kan afspille stort set alle tænkelige formater og vil garanteret kunne styres ved hjælp af Beo4 fjernbetjeningen. Bag de robuste skærme på fronten finder du over 70 tilslutningsmuligheder. BeoSystem 3 modtager HDMI, kabel, satellit, High Definition DVD, harddiskoptagere, surround sound, film via bredbånd, spillekonsoller, digitalkameraer og MP3-afspillere og leverer Dolby Digital 5.1 og 6.1/7.1 Ex, DTS 5.1, DTS ES Matrix/Discrete 6.1 eller Dolby Pro Logic IIx. De digitale processorer justerer billedet efter både kilden og den tilsluttede skærm.



Du kan hænge dit BeoVision 4 og din projektorskærm på hver sin væg og stadig nyde den perfekte surround sound. BeoSystem 3 vender nemlig lyden for dig, så du får den optimale opsætning. Det indbyggede Home Cinema Control Module fuldender oplevelsen og giver dig mulighed for avanceret betjening af belysning, gardiner og projektorer.

Styrer op til 12 højttalere
Det omfattende stikpanel og den intelligente surround sound-processor i BeoSystem 3 gør det muligt at håndtere to lydopsætninger i det samme rum. Med BeoSystem 3 kan du dreje lydbilledet og ændre rollerne for de enkelte højttalere, så det ikke er nødvendigt at lave to forskellige højttaleropsætninger. Du kan nu nyde en ægte biograflydoplevelse med et udvalg på op til 10 aktive højttalere fra BeoLab sortimentet og to subwoofere på samme tid.
 











Brugervenlighed + luksusdesign
Hæng BeoSystem 3 på væggen, eller anbring det i et af vores specialdesignede kabinetter. Dette opbevaringssystem er designet, så det matcher andre Bang & Olufsen produkter hvad angår materialer og fremstillingskvalitet. Det fås i to størrelser med en række forskellige finish til lågerne. Kabinetrammen har den samme sorte soft touch-finish som mange af vores video- og musiksystemer, og du kan her vælge mellem tonet glas, børstet aluminium eller en hvid eller sort højglansfinish til lågerne.

Takket være den nye og innovative placering af alle kabeltilslutninger foran er der direkte adgang til tilslutningspanelet, og alle kabler er samlet på bagsiden. Alle permanente kabeltilslutninger sidder bag det sorte klikdæksel. De midlertidige tilslutninger (videokamera, kortlæser, hovedtelefoner, bærbar, kamera osv.) sidder lige over rammen og er nemme at få adgang til bag det slanke aluminiumsdæksel.


HD - High Definition eller Helt Digitalt?

Uanset kilden, du vælger at se i din hjemmebiograf, så analyserer og optimerer BeoSystem 3 alle indgående signaler og leverer den bedst mulige lyd- og billedkvalitet til din BeoVision skærm, projektor og højttalere. Denne løbende analyse og justering af de indgående signaler resulterer i meget præcise billeder. Og ved hjælp af Automatic Picture Control måler BeoSystem 3 indvirkningen fra rummets lysforhold og justerer kontrasten og lysstyrken derefter. BeoSystem 3 er virkelig en global fjernsynsplatform, der kan håndtere næsten et hvilket som helst signal, herunder HDTV, DVB-T og DVB-S.