For at se dette website skal du have Adobe Flash Player installeret, og din browser skal tillade JavaScript.
Download den nyeste Flash Player.

Ny skærmteknologi giver slankt design

Bang & Olufsens nye 40" Full HD-fjernsyn, BeoVision 10, har en LED-baseret LCD-skærm med de nyeste billedbehandlingsteknologier, som leverer en fremragende billedkvalitet. Desuden har det en billedopdateringshastighed på 200/240 Hz og en sofistikeret bevægelseskompensation, som gør billederne skarpere og mere glidende end nogensinde.

BeoVision 10 får sit slanke udseende fra den nye LED-baserede backlight-teknologi, hvor lysdioderne er placeret langs kanten af skærmen, samt fra placeringen af chassiset og højttalerne under skærmen.

Ny skærmteknologi

I modsætning til den traditionelle CCFL-baglysteknologi (Cold Cathode Fluorescent Lamp) med en samling lysstofrør, er backlight-enheden i BeoVision 10 udstyret med en masse hvide lysdioder, som er placeret langs skærmens kant. Lyset fra disse dioder fordeles jævnt over hele skærmen ved hjælp af et optisk lysstyringssystem. Ud over skærmens særdeles beskedne tykkelse - en meget vigtig egenskab for et vægmonteret fjernsyn – er en fordel ved denne baggrundsbelysning, at en del af varmen ledes bort fra elektronikken, som derfor ikke behøver så meget afkøling.

Bedre billedkvalitet

Den fantastiske billedkvalitet i BeoVision 10 leveres af en række VisionClear teknologier og billedopdateringshastigheden på 200/240 Hz, som reducerer det slør, der ofte opstår i billeder i bevægelse. Faktisk er billedopdateringshastigheden - antallet af billeder pr. sekund - firdoblet. De ekstra billeder udregnes på baggrund af de oprindelige billeder ud fra en række avancerede bevægelseskompenserende interpolationsteknikker.

Firdobling af antallet af billeder pr. sekund skaber sløring i billederne, hvilket er et generelt problem for LCD-teknologien. Men BeoVision 10 er i stand til at reducere denne sløring ved hjælp af en teknologi, som modvirker hakkende billeder. Kombinationen af den nye skærmtype og de sofistikerede billedbehandlingsteknologier sikrer, at BeoVision 10 er det optimale fjernsyn, når det gælder gengivelse af billeder med mange bevægelser.