Download den nyeste Flash Player.
BeoVision 12
Billeder og lyd, der stimulerer alle sanser
I BeoVision 12 forenes elegant design, overlegen lyd og enestående billedkvalitet til en biografoplevelse, som hele familien vil nyde. Alle detaljer i BeoVision 12 er blevet omhyggeligt udviklet til at levere en exceptionel oplevelse. Resultatet er, at dagligdags ting som at se tv, høre musik eller se en film bliver underholdning på højt plan.
BeoVision 12 er et betagende 65" tv med en ultraslank plasmaskærm og 3D-funktion. Det første, man lægger mærke til ved BeoVision 12, er, at det til trods for den imponerende størrelse faktisk ser slankere ud, end det er. Denne tilsyneladende vægtløse tilstand skyldes et unikt synbedrag. Bemærk, hvordan tv'ets to profiler bøjer indad og danner en V-form. Den del, der vender mod seeren, har en naturlig aluminiumsfarve, mens den del, der vender ind mod væggen, er anodiseret sort. Resultatet er, at tv'et virker tyndere, end det rent faktisk er. BeoVision 12 flyder bogstavelig talt på væggen, hvilket er noget af en bedrift, når man tænker på, hvor stort det er. Og det er kun begyndelsen.
65 tommer diskretion
Alle detaljer på BeoVision 12 bidrager til det diskrete, slanke udseende. Vi har ikke overladt noget til tilfældighederne. Fra selve rammen til højttalerne og knapperne har vi bestræbt os på at få 65 tommer til nærmest at svæve frit.
» Læs mere
Det perfekte billede
BeoVision 12 indeholder den nyeste plasmateknologi, så du og din familie får en uforglemmelig oplevelse, hver gang I tænder for tv'et.
» Læs mere
Skabt til surroundsound
Et tv er naturligvis mere end blot et billede. En ægte biografoplevelse involverer alle sanserne og har en fantastisk lyd, der supplerer de storslåede billeder.
» Læs mere
Vidste du ...
at BeoVision 12 højttalerens bølgeformede design faktisk har to formål. Det giver den volumen, der kræves for at kunne skabe en ægte biografoplevelse, og får samtidig højttaleren til at se så lille ud som muligt. Det er blot endnu en detalje, der giver BeoVision 12 dets slanke, diskrete udseende.

