For at se dette website skal du have Adobe Flash Player installeret, og din browser skal tillade JavaScript.
Download den nyeste Flash Player.

BeoVision 8

Den perfekte balance
Fladskærmsmarkedet er ét stort hav af forkortelser: LCD, HDMI, DVB, Full HD … Derfor er det ikke så underligt, at de fleste foretrækker kun at huske på én: B&O. BeoVision 8 har den perfekte balance mellem gennemtænkt teknologi og avanceret funktionalitet, mellem fantastisk billedkvalitet og krystalklar lyd og mellem tidløst design og brugervenlig betjening.

Fjernsyn – i ordets bredeste betydning
Både selve skærmen og kredsløbet bag den er skabt på baggrund af de sidste nye teknologier, hvoraf mange af dem er patenterede Bang & Olufsen løsninger. Den automatiske kontrast spiller en stor rolle for billedkvaliteten, da den sørger for, at skærmen udsender nok lys i forhold til omgivelserne og ligeledes skruer ned for det igen, når du dæmper belysningen i rummet. Samtidig mindskes refleksioner på skærmen, hvilket giver billederne endnu mere naturlige sorte nuancer. Sidst, men ikke mindst tilpasser BeoVision 8 sit billede efter det, du ser – uanset om det er en dvd-film eller et digitalt/analogt fjernsynssignal. Det primære formål med disse teknologier er, at du skal opleve den optimale billedkvalitet fra en hvilken som helst kilde og under et hvilket som helst forhold – helt uden besvær.













... og en lyd der matcher
Uanset om du er surround sound-fan eller ej, ved vi, at du gerne vil have en god lyd fra dit fjernsyn. Derfor er BeoVision 8, på trods af sit kompakte udseende, udstyret med en avanceret forstærker og hele fem højttalerenheder, så du får den præcise og imponerende Bang & Olufsen lyd. Den dedikerede basenhed giver lyden det solide fundament, der er så vigtigt i film og musik, mens frontenhederne sørger for en utrolig autentisk gengivelse af al dialog. Så hvis du elsker film eller tv-dramaer, har du brug for et fjernsyn, der kan gengive dialog så præcist og klart som muligt. Og hvis du vil have den optimale digitale surround sound-oplevelse, leverer BeoVision 8 naturligvis varen.



Nøgleordet er fleksibilitet
Det kompakte integrerede højttalerkabinet leverer en overraskende fyldig lydkvalitet, som med garanti sætter prikken over i'et på dine tv- eller dvd-oplevelser. Alt er integreret i BeoVision 8, så der er plads til dette underholdningscenter hvor som helst i hjemmet. De særligt designede støttefødder gør, at BeoVision 8 nemt kan placeres på gulvet eller på et tv-kabinet. Desuden har vi vægbeslag samt en hel serie af elegante stande, så vi skal nok finde den bedste løsning for dig.

Afhængigt af land og signaludbyder understøtter den integrerede DVB-HD-modtager muligvis HD- og/eller SD-signaler. Kontakt din lokale forhandler for at finde ud af, om den integrerede DVB-modtager understøtter SD- og HD-signalerne i dit område.