Download den nyeste Flash Player.
HVORFOR SE EN FILM,
NÅR DU KAN FORTABE DIG I DEN?
Bang & Olufsens biografoplevelse består af fantastisk design, sublim lyd og billede og gennemtænkte finesser, der får dig til at fortabe dig i filmens handling. Når lyd og billede samarbejder på topniveau, er resultatet en filmoplevelse, der virkelig bevæger dig.
Nogle gange skal man faktisk se det, før man tror det. Se hvordan Bang & Olufsens biografudviklingsekspert Ben Verbraak beskriver den forskel, som det rigtige tv kan gøre.
BLACK IS BACK – DET NYE BEOVISION 10
![]() |
Oplev BeoVision 10 Black – en ny farvemulighed til det populære tv, som nu også har en poleret, sort ramme. Som en kontrast til det ellers sølvindfattede BeoVision 10, hvis ramme reflekterer væggens farve og derved bliver nærmest usynlig, giver den sorte højglanspolerede løsning et tilsyneladende rammeløst udseende. Den sorte skærm står frem i den anodiserede ramme på en måde, som får overfladen til nærmest at træde ud af væggen. |
Samtidig præsenterer Bang & Olufsen en ny, rød højttalerfront, der sammen med den sorte ramme understreger tv’ets skulpturelle udseende og signalerer varme, styrke og stilrenhed. Det eksisterende farveudvalg fås stadig til højttalerfronten til BeoVision 10 Black, ligesom den nye, røde model kan bruges sammen med den neutrale aluminiumsramme.
BeoVision 10 er et LED-tv med Full HD-skærm og Bang & Olufsens slankeste fladskærm til dato.
ÅBN OP FOR DIN MUSIKSAMLING, OG LUK TONERNE IND
![]() |
BeoSound 5 Encore fås nu i hvid. BeoSound 5 Encore White vil appellere til kunder i moderne, minimalistiske hjem med rene, neutrale farver. Den hvide ramme løber langs kanter og bund, hvor den forener musiksystemets elementer. Det populære BeoSound 5 Encore er svaret på en stigende efterspørgsel her i den digitale musiks æra om at samle hele ens musiklager på ét sted uden at miste overblikket. Systemet fungerer som kernen i brugerens digitale musiksamling, og det giver fuld kontrol, når man vil bladre gennem udvalget. |
BeoSound 5 Encore White har et frisk og let design, der afspejler mange Bang & Olufsen kunders smag. Ligesom med BeoSound 5 er der med BeoSound 5 Encore lagt vægt på enkelhed og brugervenlighed gennem nogle mere mekaniske, sanselige elementer, der tilsammen udgør et iøjnefaldende grafisk udtryk.
Den hvide udgave giver ethvert rum et skud lys og lethed – et glimrende supplement til de krystalklare toner.






