Download den nyeste Flash Player.
Krystalklar lyd til dit hjem
Bang & Olufsen producerer højttalere, som tilpasser sig dit hjem, og som kan placeres hvor som helst, uden det ødelægger lydoplevelsen
En højttalers lydkvalitet påvirkes normalt af dens placering i rummet - et emne, der har været genstand for megen debat. Skal lytteren indrette sit rum efter højttalerne for at få den optimale lyd? Eller skal han/hun gå på kompromis med lyden for at få en ordentlig indretning? I 1980'erne begyndte vores akustikere og lyddesignere at arbejde med at kompensere for dette dilemma. Det første problem, de stødte på, var selvfølgelig mængden af bas. Baslydbølger udsendes typisk i mange retninger, og det er derfor vanskeligt at vurdere, hvor de kommer fra. Bassens lyd afhænger af rummets akustik og højttalerens placering. Den optimale bas kræver, at du indretter rummet efter bassen, eller - som vores akustiske ingeniører hurtigt fandt ud af - tilpasser bassen til rummet.
| Den adaptive tilgang Vores patenterede Adaptive Bass Control (ABC) teknologi gav os en intelligent løsning på dette problem. Groft sagt gør ABC det muligt for højttaleren at vurdere akustikken i et rum, registrere sin egen placering i rummet og så tilpasse sin lyd derefter. En af vores eksperter opfandt det såkaldte Moving Microphone System (MMS) til at foretage de nødvendige målinger. En lille todelt mikrofon i bunden af højttaleren udsender en række lydsignaler i forskellige frekvenser, som måler omgivelserne samt højttalerens placering i rummet, hvorefter de digitale filtre i højttaleren tilpasser sig automatisk. Kort sagt gør ABC- og MMS-teknologierne det muligt at placere Bang & Olufsen højttaleren hvor som helst i et hvilket som helst rum uden at gå på kompromis med lydkvaliteten. Og eftersom kalibreringen foregår individuelt i hver højttaler, er det muligt at placere dine højttalere asymmetrisk - f.eks. en højttaler i hjørnet og en anden fritstående eller tæt ved væggen. Adaptive Bass Control og Moving Microphone System sikrer, at alle kunder oplever den samme imponerende bas - og ikke mindst det tætteste, man kommer på den oprindelige indspilning. Ét stort sweet spot BeoLab 5 er den første højttaler, der udnytter begge disse teknologier, og den anvender faktisk endnu en patenteret teknologisk sensation: Acoustic Lens Technology (ALT), som oprindeligt blev udviklet af to amerikanske musikproducere og er licenseret udelukkende til Bang & Olufsen. Med ALT kan lytteren frit bevæge sig rundt i rummet, uden at den fantastiske lydoplevelse ændrer sig. Det er med andre ord ikke nødvendigt at være lænket til det såkaldte sweet spot for at kunne nyde Bang & Olufsen lyden. Udvidelsen af dette sweet spot har været et problem for akustiske ingeniører i flere årtier. Muligheden for at kunne styre retningen og spredningen af især de høje frekvenser har været en af de største problemstillinger for højttalerdesignere verden over, da det netop er i det høje frekvensområde, de vigtigste detaljer i lyden ligger. De akustiske linser, som sidder i toppen af en række Bang & Olufsen højttalere, udsender lyden i en vandret 180-graders vinkel. Samtidig sørger højttaleren for at styre den lodrette udsendelse af lyd, så de lydforringende refleksioner fra gulv og loft minimeres. Resultatet er det tætteste, du kommer på den oprindelige lydindspilning - i ét stort sweet spot, der fylder hele rummet. |
![]()
|







